Vil du være een af Danmarks bedste SAP konsulenter?
Hos Applicon tilbyder vi et godt fagligt og socialt arbejdsmiljø. Vi stiller store krav til vores konsulenter, men tilbyder til gengæld mulighed for en høj grad af personlig og faglig udvikling samt et velfungerende arbejdsmiljø. Den enkelte konsulent har stor indflydelse på sin faglige udvikling og kan selv i stor udstrækning tilrettelægge egne kursus- og udviklingsaktiviteter. Vi tror på, at en uformel, åben og fleksibel arbejdsplads er medvirkende til, at vores konsulenter bliver hos os til gavn for både Applicon, konsulenten og kunden.
Vores konsulenter arbejder selvstændigt og tilbringer en stor del af arbejdstiden hos vores kunder. Derfor er det vigtigt for både konsulent og leder at holde kontakten for at sikre både den faglige og menneskelige vækst. Vi mødes jævnligt på kontoret, hvor vi diskuterer aktuelle emner og problemstillinger - ofte med indlæg udefra. Dagen afsluttes med et socialt arrangement eller en hyggelig middag. Applicon søger til enhver tid dygtige konsulenter med de rette kompetencer for at kunne betjene nuværende og nye kunder bedst muligt. En potentiel Applicon konsulent har, udover empatiske evner, flere års erhvervserfaring, gerne fra IT- og/eller konsulentbranchen. Vi ser også gerne, at konsulenten har en relevant, teoretisk uddannelse.
Hvis du mener, at Applicon lever op til dine krav, og at du kan leve op til vores, er du velkommen til at kontakte Per Beckmann Andersen på 70 20 45 80 eller pba@applicon.dk.
Printvenlig version