24.10.2011
Er din virksomhed opmærksom på, at digitale årsrapporter bliver obligatoriske?
Virksomheder skal fra 2012 rapportere årsregnskaber digitalt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til XBRL: eXtensible Business Reporting Language, som er en teknisk standard for struktureret opmærkning af finansiel information.
Kravene indfases ud fra den regnskabsklasse som selskabets årsrapport aflægges efter - som følger:
Regnskabsklasse B - XBRL bliver obligatorisk for regnskabsår der slutter 31. januar 2012 eller senere.
Regnskabsklasse C - XBRL bliver obligatorisk for regnskabsår der slutter 31. juli 2012 eller senere.
Regnskabsklasse D - XBRL bliver obligatorisk for regnskabsår der slutter 31. august 2013 eller senere.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har frigivet en dansk/engelsk sproget taxonomi for regnskabsklasse B årsrapporter, den seneste version kan ses online i Yeti.
En taxonomi oplister alle de oplysninger der kan indgå i den rapport, som taxonomien er bygget til at understøtte. For eksempel indeholder en årsregnskabstaxonomi et element for hver eneste oplysning som findes i et årsregnskab, dvs. regnskabsposter, tekstfelter, datofelter, underskrifter osv. Den nuværende danske taxonomi er målrettet danske selskaber der aflægger årsregnskab efter regnskabsklasse B og er teknisk mindre udbygget end de store internationale taxonomier for IFRS og US-GAAP.
Du kan også læse mere om aflevering af årsrapporter til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i XBRL format, hente den danske taxonomi og aflevere din årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen online.
Applicon er naturligvis klar til at rådgive og hjælpe din virksomhed til, at transformere årsregnskabet til de nye standarder, og hjælpe med processen frem til det digitale regnskab. Husk, at selvom tidsfristen er 31.12.2012 for de første virksomheder, indeholder langt de fleste regnskaber, sammenligningstal med året før (2011), så det er absolut ikke for tidligt at få kortlagt opgaven, og finde ud af hvad det betyder for netop din virksomhed.
Kontakt os for at høre nærmere om hvordan vi kan hjælpe med denne udfordring: post@applicon.dk